Grafisk hjælp
Når undervisningen er vel ‘overstået’, og du for alvor kommer i gang med dine egne produktioner, kan der alligevel opstå situationer, hvor du har brug for et par andre øjne, der kritisk kan kigge med.

Anne-Marie arbejder seriøst i Adobe InDesign med den næste Føtex-reklame, hvor jeg bistår med gode tips, tricks og i øvrigt altid er i godt humør …
Jeg hjælper fx mange af mine kunder med at få banket en skabelon sammen, så det fremover bliver nemt at hælde tekst og billeder i. Flere gange har jeg været involveret som sparringspartner, når nye produktioner skulle iværksættes. Ofte finpudser jeg eksisterende dokumenter, og optimerer dem for bedre workflow. Og så er der de gange, hvor der ‘blot’ har været brug for at få et par småting sat på plads.
Som kunde hos mig, kan du trække på hele min solide grafiske viden og knowhow. En hjælp som måske kun kræver få ressourcer at løse, men som til gengæld giver øget arbejdsglæde og grafisk workflow. Og naturligvis bruges jeg også til de helt tunge grafiske opgaver, for jeg har efterhånden prøvet det meste i denne branche – og en del til. Det gælder nemlig også når du skal bruge en fotograf: Her trækker du både på min hjælp, men også mit tunge og professionelle udstyr. Jeg tager gerne grejet under armen, og skyder et par billeder, når jeg alligevel er ude hos dig. Og sådan kan du bruge mig til mange grafiske ting … du ringer – jeg kommer!
Husk at en klippekortordning ikke kun er for undervisning, men også kan bruges på grafisk hjælp.


