professionelt kursus i output til mobile enheder fra adobe indesign

Adobe InDesign kan bruges til et væld af forskellige ting. På dette kursus gennemgås mulighederne med at få et layout i InDesign over på en mobil enhed som fx iPad.

Sammen kommer vi til at gennemgå enhver tænkelig detalje, så du får overblik over processen, og deraf selv kommer i gang på den helt rigtige måde. Der er mange måder at få budskabet over på en mobil enhed, og du guides gennem mulighederne, men også de faldgruber og begrænsninger der er.

Det giver dig en bundsolid viden om selve produktionsworkflowet, så du står stærkere i den kreative som produktive arbejdsproces.

Få overblikket over hvordan du kan
overføre layout til mobile enheder

Typisk har du allerede godt kendskab til programmet, og ønsker derfor en hurtig, men dybdegående gennemgang af workflowet fra InDesign til mobile enheder.

Du klædes på med et godt overblik, forskellige hands-on øvelser og diverse indspark til dit eget unikke arbejde.

Forudsætninger: Svarende til InDesign basiskursus eller lignende. Der kræves Creative Cloud-abonnement for deling og distribution af indhold.

 

Kursusdato: Når det passer dig
Kursets varighed: Efter behov
Kursusniveau: Videregående
Antal kursister: Ubegrænset
Anbefalet antal: 6
Kursusmateriale: InDesign webbook
Adresse: Hos dig et sted i Danmark
Samlet pris: 5.950 kr pr dag

Bemærk at prisen gælder samtlige deltagere!

Underviser: Kenn Römer-Bruhn

Kenn Römer-Bruhn er Danmarks førende InDesign-underviser, og er – ud over at være InDesign-guru og grafisk coach – også udnævnt af Adobe som Official Adobe Professional. Og Kenn står klar til at undervise dig i InDesigns fantastiske layout-univers. Og det bliver ikke kedeligt!

 

Og har du behov for det, følger der gratis support med kurset. Ja – du læste rigtigt: Gratis support, hvor du kan spørge løs og naturligvis få svar! Det manglede da bare, og derfor har PReducation kun glade kunder – hver eneste gang …

Kursets læringspunkter:

Her har du et overblik over nogle af de emner dit InDesignkursus til mobile enheder kan indeholde:

Overblik over formaterne: EPUB, PDF og FOLIO

Vi lægger ud med at kigge på de mest gængse formater til mobile enheder. Hvad kan man med EPUB versus PDF versus FOLIO. Du får på den måde et samlet overblik, og kan tage beslutningen om hvad der du skal satse på i forbindelse med dine publikationer.

Et kig på HTML5 og CSS3

Det næste vi kigger på er fundamentet for at få vist tekst og elementer på en enheds skærm. Derfor snuser vi til HTML5 og CSS3 der i dag er standarden for web, og som vi kan påvirke i de omtalte formater.

Workflowet i den digitale produktion

Workflowet handler om at have orden på sit dokument og de mange elementer der skal bruges – og overholde en god filstruktur. Vi gennemgår opstarten og indsættelse af tekst og elementer, opmærker tekster og billeder, korrekturfasen, eksportfasen for til sidst at ende med distributionsfasen.

FOLIO (Adobe Digital Publishing Suite) til iPad

Du lærer om de mange muligheder der er med FOLIO-formatet, hvor overlays og andre interaktive elementer nemt kan integreres. FOLIO er InDesigns eget format til distribution af interaktivt design til iPad (og evt. Android), som Adobe kalder for Digital Publishing Suite (eller bare DPS). Med en DPS-løsning kan du på imponerende vis få dit budskab op på skærmen på en mobil enhed – inkl. forskellige interaktive elementer. Du lærer også om fordele og ulemper med formatet.

PDF til iPad via iBook

PDF er suværent til visning på forskellige enheder, og især iPad og app’en iBook giver en fantastisk visning og oplevelse, hvor bestemte dele af indholdet er mere eller mindre interaktivt. Layoutet tilpasses automatisk så du altid er i fuldskærmsvisning. Og tekstspalter og grafik tilpasses automatisk når der zoomes ind. Du lærer om fordele og ulemper med formatet.

EPUB til iPad via iBook

EPUB kan i dag tilpasses som ombrydende eller med fast layout, og igen er app’en iBook på en iPad suveræn til opgaven. EPUB er opbygget bl.a. HTML og CSS, og formatet kan låses op og indholdet manipuleres for optimal visning. Du lærer om fordele og ulemper med formatet.

PDF til iPad via LivEdition eller eMag Studio

Der findes et hav af udbydere af PDF-læsere på nettet, hvor du kan tilføje ekstra funktionalitet. Det er ret interessant idet du pludselig får mulighed for at distribuere på iPad og pludselig kan tilføje elementer du ikke kan via fx iBook. Her kigger vi på de to danskudviklede programmer LivEdition og eMag Studio.

Opdateringer og vedligeholdelse af produktionerne

Her lærer du hvordan du opdaterer og vedligeholder dine InDesign-dokumenter, så dine eksporterede filer altid er 100 % up-to-date, og aldrig er ude af ’sync’.

Tekstmuligheder

Her kigger vi på de mange tekstmuligheder der findes. Du lærer at mærke din tekst op, så den bliver tilgængelig og søgebar.

Optimering af billeder og grafik

Det er ret nemt at eksportere billeder og grafik i forbindelse med nogle af formaterne. Her overlades konverteringen til InDesigns automatik. Du opnår imidlertid en langt bedre kontrol af konverteringen ved selv at stå for den. Og det er præcist hvad vi kigger på her.

Skabelonopbygning

Det er vigtigt at få et ordentligt fundament i dit InDesign til PDF-workflow. Derfor bruger vi lidt tid på at opbygge et solidt dokument, der bliver nemmere at arbejde. Her gennemgår vi derfor selve opbygningen af skabelonen til din PDF-produktion, der kan genbruges i det uendelige.

Tilføjelse af lyd og video i de forskellige formater

Du lærer at tilføje lyd og video i dine InDesign-dokumenter, så de senere kan eksporteres i de omtalte mobile formater. Vi kigger på forskellige lyd- og videoformater, hvilke codecs der kan benyttes – og hvordan du kan bruge InDesigns paneler til at styre disse elementer.

Tilføjelse af interaktive objekter i/uden for InDesign

Der er mange muligheder for at tilknytte interaktivitet, og det kan ske direkte i InDesign eller i eksterne programmer som Adobe Acrobat Pro eller Adobe Edge Animate. Eller via et af online-programmerne LivEdition og eMag Studio. Her får du et rigtig godt overblik.

Generering af interaktive indholdsfortegnelser

Du skal have 100 % styr på dine tegn- og afsnitsformater, for de skal bruges i den indholdsfortegnelse der senere kan eksporteres i nogle af de mobile formater. Det er endvidere ekstremt vigtigt hvis du skal distribuere på fx iPad, idet indholdsfortegnelsen kan integreres via app’en iBook, og dermed være interaktiv.

Links, krydshenvisninger og indekseringer

Vi gennemgår hvordan interaktivitet kan indlejres via links, krydshenvisninger og indekseringer direkte i Adobe InDesign. Her er der måske nogle nye ting der skal læres, men det er faktisk ret nemt.

Komprimeringsanbefalinger

Hvordan skal komprimeringen være? Hvad kan du gøre for at gøre de eksporterede filer så små som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten af visningen? Her får du svarene!

Muligheder for distribution til iPad m.fl.

Endelig kigger vi på hvilke distributionsformer der findes. Hvilke der kan anbefales – og hvilke der måske er knapt så gode. Hvilke du er afhængig af – og så dem hvor du er helt fri for månedlige gebyrer og klikafgifter.

Bestil kurset nu

Dit navn (påkrævet)

Firma

Din e-mail (påkrævet)

Telefon (er rar at have)

 

Vælg dit InDesignkursus:

 

Hvor mange skal på kursus?

 

Skal dit InDesignkursus tilknyttes:

 

Kontakt mig venligst

Hurtigst muligtI løbet af nogle dage
 

Evt. besked vedr. kurset

Antispam-spørgsmål

 

Formularen virker pt. ikke, så send i stedet din forspørgsel til kenn (a) preducation.dk

 

Meget mere end et InDesign kursus

På kurset udleveres et kundelogin, hvor du kan se kursusagendaen og downloade kursusmaterialer i form af øvelser og webbooks. Det er også her du kan følge evt. support, der naturligvis følger med i kursusprisen. Du logger ind og henter – og bliver bedre til at huske det du har lært. Nemt, overskueligt og helt uden merpris! Melder du dig til nyhedsbrevet, får du desuden løbende inspiration, tips og tricks til Adobe InDesign – og vil kunne tilpasse dit layout løbende, så det til enhver tid fremstår professionelt.

Dine forudsætninger: Mine søde kunder der typisk vælger dette kursus, har i forvejen kendskab til Adobe InDesign og grafisk produktion.

Dit udbytte: Efter endt kursus har du et særdeles godt overblik over de muligheder Adobe InDesign giver i forbindelse med eksport til mobile enheder, som du kan bruge til at komme den rigtige vej med dine egne produktioner.

Din support: Dette kursus giver dig seks måneders email-support. Opgrader evt. til et årligt grafisk eftersyn og få løbende support uden merpris!

Din grafiske underviser: Kenn Römer-Bruhn – Adobe Professional og grafisk guru

Omfattende kursusmateriale: Du og de kollegaer der deltager på kurset modtager et dybdegående kompendium i form af en webbook (krypteret pdf-fil), der er proppet med forklaringer, øvelser, trin-for-trin beskrivelser, grafisk teori og meget andet. Det kan du bruge til at repetere emner, slå nye udfordringer op – og til at vedligeholde det kursus du deltog på. InDesign-bogen er på næsten 600 sider – og den følger naturligvis med helt uden beregning …

Alle grafiske kurser fra PReducation er tilrettet dit unikke behov, så du får optimalt udbytte af dit InDesign kursus. Og husk at det er vigtigt at bruge de opnåede kompetencer for at vedligeholde dem – de er med til at sikre kursusinvesteringen! Læs i øvrigt her om hvorfor du får meget mere på mine kurser frem for åbne kurser med mange deltagere.

Andre kunder der tidligere har valgt et InDesign-kursus:

Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background