Kom godt fra start og bliv dus med InDesign
På dette InDesign kursus lærer jeg dig at komme godt fra start, så du bliver dus med programmets brugergrænseflade, de vigtigste værktøjer og – ikke mindst – de grundlæggende grafiske principper. Du opnår den viden der skal til, for at oprette nye strukturerede dokumenter eller tilrette eksisterende materialer.
Jeg giver dig et godt overblik, og klæder dig på med hands-on øvelser og indspark til dit eget workflow.
På kurset kommer du bl.a. til at arbejde med følgende:
- Optimer programmets indstillinger allerede fra start
- Tilpasning af brugerfladen så den passer til dig eller din arbejdsgruppe
- Definer egne unikke genveje
- Introduktion af tekst- og afsnitsværktøjer
- Introduktion af vektorværktøjer
- Opret egne farveprøver og -forløb
- Lidt omkring korrekt opløsning på billeder
- Indsættelse af billeder og grafik
- Introduktion til korrekt aflevering som pdf til trykkeri
- Udskrivning fra Adobe InDesign
- Tips og tricks samt svar på spørgsmål
- mv.
Dette basiskursus i InDesign CS5 giver dig en solid ballast, så du hurtigt er i gang med et stort og komplekst program allerede efter et par dage. Har du brug for andre kundskaber i Adobe InDesign, kan det være et af mine andre kurser kan matche det du laver og behov for. Husk at bruge de opnåede kompetencer for at vedligeholde dem – det er med til at sikre kursusinvesteringen!
Kursets varighed: 1-2 dage afhængig af grafiske forudsætninger. Flere af mine kunder er i øvrigt rigtig glade for en opfølgningsdag efter 2-3 uger, hvor de typiske problemer og spørgsmål man måske vil opleve med et nyt program, bliver løst på forunderlig vis
.
Pris og sted
- 1 dags Adobe InDesign CS5 undervisning: 5.950,-
- 2 dages Adobe InDesign CS5 undervisning: 9.950,-
Prisen gælder for et ubegrænset antal deltagere, men min anbefaling er maksimalt seks på kurset for optimalt udbytte.
Forudsætninger: Kunder der typisk vælger dette kursus, har enten intet eller begrænset kendskab til Adobe InDesign og grafisk produktion.
Udbytte: Dit udbytte efter endt kursus vil være, at du har overblik over Adobe InDesign, og kan fremstille trykklare dokumenter som fx visikort, annoncer og mindre foldere.
Book dit Adobe kursus
Book Kom godt fra start og bliv dus med InDesign med det samme. Kom med nogle forslag til datoer, og du er allerede på vej til en lettere hverdag.
Jeg underviser altid hos dig uanset hvor i Danmark eller Sydsverige du befinder dig. Transport uden for Københavnsområdet takseres efter statens takster.
Gratis undervisningsmateriale:

Du får kvit og frit min unikke webbook “Den digitale grundbog om Adobe InDesign CS5.5” - værdi 699,-.
Se endvidere betingelser for antallet af webbooks.
Gratis support
Men der er mere end det, for jeg giver dig nemlig op til seks måneders support efter kurset! Det giver dig endnu en tryghed efter kurset, hvor du blot mailer mig, når noget ‘lige skal på plads igen’. Jeg har det jo med at have tilfredse kunder, og baserer den gensidige tillid, på et langvarigt forhold til stor glæde for begge parter.
Læs om fordelen ved min undervisning fremfor åbne kurser, hvor du ellers ofte ‘drukner’ i mængden af øvrige kursister …
Husk at jeg gerne hjælper med at skræddersy et kursus til dig, hvor vi i fællesskab finder det der kan dække dit behov.




