Magasin- og bogproduktion til web og tryk
På dette kursus vil jeg lære dig om magasin- og bogproduktion i Adobe InDesign. I forbindelse med større dokumenter, er det en god idé at have styr på spalter, mastersider, automatiske krydshenvisninger, indholdsfortegnelser o.lign. Der er nok at tage fat på, og du opnår den viden der skal til at arbejde struktureret med større dokumenter.
Jeg giver dig et godt overblik, og giver dig hands-on øvelser og tips til dit eget workflow.
På kurset kommer du bl.a. til at arbejde med følgende:
- Hvad skal der bruges for at komme godt fra start?
- Margener og spalter versus sideformater
- De typografiske aspekter
- Farver til magasinet eller bogen
- Opret avancerede tegn- og afsnitsformater til brug i magasinet eller bogen
- Kreative objektformater der sparer tid og ærgelser
- Tekstvariabler til styring af fx magasinnummer/udgivelse mv.
- Introduktion til automatisk ombrydning
- Automatiske indholdsfortegnelser
- Styr på materialer med biblioteker og snippets
- Kontroller magasinet eller bogen fra bogpanelet
- Tips og tricks samt svar på spørgsmål
- mv.
Håndtering af mange sider og dokumenter er fokus i dette InDesign CS5 kursus, hvor jeg giver dig indblik i InDesigns magasin- og bogfunktioner, hvoraf en del er hel- og halvautomatiske. Det sparer dig for en masse tid, når du skal have bøgerne eller magasiner videre til korrektur, redaktører, journalister og slutteligt til tryk eller videre i webproduktion for interaktive muligheder. Du får bundsolid viden af en erfaren underviser med tusindvis af sider og dokumenter på bagen. Jeg øser min viden og erfaring videre til dig, med massevis af tips og tricks om alle mulighederne. På den måde bliver også du en habil InDesign-side-tæsker, der ligger flere niveauer over dine konkurrenter. Og det er vel ikke så ringe, vel?
Har du brug for andre kundskaber i Adobe InDesign, kan det være et af mine andre kurser kan matche det du laver og behov for. Husk som altid at bruge de opnåede kompetencer. Sørg for at vedligeholde dem – det er jo med til at sikre kursusinvesteringen!
Kursets varighed: 1-2 dage afhængig af grafiske forudsætninger. Flere af mine kunder er i øvrigt rigtig glade for en opfølgningsdag efter 2-3 uger, hvor de typiske problemer og spørgsmål man måske vil opleve med et nyt program, bliver løst på forunderlig vis
.
Pris og sted
- 1 dags Adobe InDesign CS5 undervisning: 5.950,-
- 2 dages Adobe InDesign CS5 undervisning: 9.950,-
Prisen gælder for et ubegrænset antal deltagere, men min anbefaling er maksimalt seks på kurset for optimalt udbytte.
Forudsætninger: De af mine kunder der typisk vælger dette kursus, sidder på forlag og udgivervirksomheder, og kender i forvejen Adobe InDesign og grafisk produktion som helhed.
Udbytte: Dit udbytte efter endt kursus vil være, at du både har overblik og god struktur på større dokumenter i Adobe InDesign, og kan fremstille trykklare eller interaktive dokumenter direkte fra bogpanelet.
Book dit Adobe kursus
Book Magasin- og bogproduktion til web og tryk i Adobe InDesign med det samme. Kom med nogle forslag til datoer, og du er allerede på vej til en lettere hverdag.
Jeg underviser altid hos dig uanset hvor i Danmark eller Sydsverige du befinder dig. Transport uden for Københavnsområdet takseres efter statens takster.
Gratis undervisningsmateriale:

Du får kvit og frit min unikke webbook “Den digitale grundbog om Adobe InDesign CS5.5” - værdi 699,-.
Se endvidere betingelser for antallet af webbooks.
Gratis support
Men der er mere end det, for jeg giver dig nemlig op til seks måneders support efter kurset! Det giver dig endnu en tryghed efter kurset, hvor du blot mailer mig, når noget ‘lige skal på plads igen’. Jeg har det jo med at have tilfredse kunder, og baserer den gensidige tillid, på et langvarigt forhold til stor glæde for begge parter.
Læs om fordelen ved min undervisning fremfor åbne kurser, hvor du ellers ofte ‘drukner’ i mængden af øvrige kursister …
Husk at jeg gerne hjælper med at skræddersy et kursus til dig, hvor vi i fællesskab finder det der kan dække dit behov.




